Herved
bekendtgøres lov om jagt og
vildtforvaltning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 114 af 28.
januar 1997, med de ændringer, der
følger af § 16 i lov nr. 442 af 9.
juni 2004, § 19 i lov nr. 431 af 6.
juni 2005, § 10 i lov nr. 564 af 24.
juni 2005 og § 18 i lov nr. 1571 af
20. december 2006.
Kapitel
2
Generelle
vildtforvaltningsbestemmelser
§ 3. Jagt må kun drives
på vildt, der er fastsat
jagttid for, og kun inden
for den jagttid, der er
fastsat for arten.
Stk. 2.
Miljøministeren kan
fastsætte jagttid for de
enkelte vildtarter ud fra
følgende principper:
1) Der bør
ikke drives jagt i perioden
1. februar - 31. august.
2) Der bør
ikke fastsættes jagttid på
sjældne eller truede arter.
3) Arter,
der generelt eller lokalt
har et utilfredsstillende
lavt bestandsniveau, bør
beskyttes.
Stk. 3.
Miljøministeren kan
fastsætte regler, der
udvider, begrænser eller
ophæver jagttiden for de
enkelte vildtarter inden for
nærmere afgrænsede områder
samt på fiskeriterritoriet
eller dele heraf.
§ 4. Jagt må kun finde
sted i tiden fra solopgang
til solnedgang.
Stk. 2.
Miljøministeren kan for
visse bestemte vildtarter
fastsætte regler, der
udvider eller begrænser det
tidsrum, der er nævnt i
stk. 1. Reglerne kan omfatte
hele landet, nærmere
afgrænsede områder,
fiskeriterritoriet eller
dele heraf.
§ 5. Miljøministeren kan
fastsætte regler om, at
visse vildtarter i nærmere
bestemte områder kun må
jages efter tilladelse fra
ministeren.
§ 6. Med henblik på at
beskytte vildtet eller
regulere udnyttelsen heraf
kan miljøministeren
fastsætte regler om,
herunder forbud mod
1)
udsætning, indfangning og
hold af vildt,
2) handel
med og besiddelse af vildt
og dele heraf og
3)
indsamling af, handel med og
besiddelse af æg fra
fuglevildt.
Stk. 2.
Miljøministeren kan
fastsætte regler om kontrol
med og registrering af hold
af vildt, herunder regler
om, at ministeren uden
retskendelse kan lade udtage
prøver af individer af
bestemte vildtarter.
Stk. 3.
Miljøministeren kan
fastsætte regler om
registrering af private
ægsamlinger.
Stk. 4.
Miljøministeren kan
fastsætte regler om, at kun
personer eller virksomheder,
der af ministeren har fået
autorisation hertil, må
behandle og pleje
tilskadekommet vildt. Der
kan tillige fastsættes
regler om, at autorisation
kan nægtes eller
tilbagekaldes.
§ 7. Med henblik på at
beskytte visse fuglereder i
yngletiden og opholdssteder
for flagermus kan
miljøministeren fastsætte
regler om fældning af visse
træer og forbud mod
ødelæggelse af redesteder.
Stk. 2.
Miljøministeren kan
fastsætte regler om
aflevering af vildt, der
findes dødt i naturen.
§ 8. Billed- og
lydoptagelser samt
registrering og iagttagelse
ved reder og ynglepladser må
ikke ske på en sådan måde,
at vildtet og dets yngel
forulempes.
§ 9. Mærkning af vildt
må kun foretages efter
tilladelse fra
miljøministeren.
§ 10. Vildtarter, der
ikke er fastsat jagttid for,
må kun konserveres af
personer eller virksomheder,
der af miljøministeren har
fået autorisation til
erhvervsmæssig
konservatorvirksomhed.
Stk. 2.
Miljøministeren kan
fastsætte regler om
autorisationsordningen,
herunder regler om, at
autorisation kan nægtes
eller tilbagekaldes.
§ 11. Personer, der af
miljøministeren bemyndiges
til at opspore og aflive
nødstedt vildt, har mod
behørig legitimation uden
retskendelse adgang til
privat område.
Stk. 2.
Miljøministeren kan
fastsætte regler om
opsporing og aflivning af
nødstedt vildt.
Stk. 3.
Miljøministeren kan
fastsætte regler om
udstedelse og
tilbagekaldelse af den
legitimation, der er nævnt i
stk. 1.
§ 12. Til fremme af de
interesser, som loven
tilsigter at varetage, kan
miljøministeren yde tilskud
til
1)
ophjælpning af
vildtbestanden, herunder
forbedring af vildtets
levesteder,
2)
oplysning om jagt og
vildtpleje,
3)
landsdækkende
jagtforeninger,
4)
gennemførelse af
forvaltningsplaner for
sjældne eller truede
vildtarter,
5)
forskning, uddannelse og
overvågning og
6) andre
jagt- og
vildtforvaltningsformål
efter miljøministerens
nærmere bestemmelse.
Kapitel
3
Jagtretten
§ 13. Ingen må jage,
hvor den pågældende ikke har
jagtret, medmindre den
jagtberettigedes samtykke
foreligger.
§ 14. Jagtretten på en
ejendom tilkommer
ejendommens ejer.
Stk. 2.
På ferske vande, der
ikke er undergivet særlig
ejendomsret, tilkommer
jagtretten ejerne af de
tilstødende ejendomme,
således at en ejer har
jagtret på den del af
vandet, der ligger nærmere
den pågældendes ejendom end
nogen anden ejendom.
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 og 2
finder ikke anvendelse i det
omfang, jagtretten i medfør
af de hidtil gældende regler
tilkommer andre.
§ 15. Enhver med fast
bopæl i Danmark har ret til
at drive ikkeerhvervsmæssig
jagt på fiskeriterritoriet
som fastlagt ved lov om
Danmarks Riges
fiskeriterritorium.
Jagtretten gælder fra
højeste daglige
vandstandslinie.
Stk. 2.
Reglen i stk. 1 gælder
dog ikke, hvis jagten fra
ældre tid tilkommer den
eller de jagtberettigede på
de tilgrænsende landarealer.
§ 16. Der må ikke drives
jagt på eller fra offentlig
vej eller sti.
Stk. 2.
Det er dog tilladt at
tilegne sig vildt, der er
beskudt på egen jagtgrund,
når det falder på
tilgrænsende offentlig vej
eller sti.
§ 17. Den, der har
beskudt vildt på sin egen
jagtgrund, må ikke tilegne
sig vildtet, når det falder
på en anden persons
jagtgrund. Ejeren eller den
jagtberettigede skal snarest
muligt underrettes om
vildtet.
§ 18. Der må ikke drives
jagt på eller fra et
sammenhængende areal, der er
mindre end 1 ha. Et areal
anses for sammenhængende,
uanset at det gennemskæres
af vej eller jernbane, når
disse lovligt kan krydses
til fods.
Stk. 2.
Kun ejendommens ejer og
dennes husstand må drive
jagt på eller fra et
sammenhængende areal, jf.
stk. 1, 2. pkt., der er
mindre end 5 ha. Hvis
jagtretten er overdraget
sammen med brugsretten til
ejendommen, må jagten kun
drives af den, der har
brugsretten, og dennes
husstand.
Stk. 3.
Begrænsningerne i stk. 1
og 2 gælder ikke, hvis der
er indgået aftale om, at
jagten på arealet udøves
sammen med jagten på
tilgrænsende arealer,
således at det samlede areal
overstiger de nævnte
arealgrænser.
Tilstedeværelsen mellem
arealerne af vej eller
jernbane, der lovligt kan
krydses til fods, medfører
ingen begrænsninger i
adgangen til at indgå
aftale.
Stk. 4.
Begrænsningen i stk. 1
gælder ikke for øer, der er
mindre end 1 ha, når jagt er
tilladt på det
omkringliggende
fiskeriterritorium eller
dele heraf.
Stk. 5.
På arealer, der ejes af
mindst 4 personer i
fællesskab, må der ikke
drives jagt, medmindre der
er indgået en skriftlig
aftale om jagtudøvelsen, som
er tiltrådt af mindst 3/4 af
ejerne.
Stk. 6.
Reglen i stk. 5 gælder
ikke, hvis der til en anpart
er knyttet rådighed over en
bestemt, afgrænset del af
arealet. Jagt på sådanne
delarealer er omfattet af
reglerne i stk. 1-3.
Stk. 7.
Miljøministeren kan
fastsætte regler om udøvelse
af jagt i nærheden af
indhegninger, bure og
lignende, hvor der opdrættes
eller har været opdrættet
vildt.
§ 19. Der må ikke under
jagt afgives skud inden for
en afstand af 50 m fra
beboelsesbygninger,
medmindre der foreligger
samtykke fra beboeren.
Stk. 2.
På fiskeriterritoriet må
der ikke drives jagt inden
for en afstand af 100 m fra
arealer, der har status som
sommerhusområde, og 500 m
fra arealer, der har status
som byzone.
§ 20. Grundejerens
jagtret må ikke afhændes
særskilt eller på anden måde
varigt adskilles fra
ejendomsretten.
Stk. 2.
Ejeren kan dog overdrage
jagtretten til andre for et
bestemt tidsrum, der ikke må
overstige 30 år ad gangen.
Stk. 3.
Ved overdragelse af
brugsretten til en ejendom
eller dele heraf skal
jagtretten, for så vidt den
tilkommer ejendommens ejer,
anses for omfattet af
brugsretten, medmindre andet
er aftalt.
Stk. 4.
Miljøministeren kan
fastsætte regler om, at
overdragelse af retten til
jagt på bestemte vildtarter
kun kan ske for et nærmere
fastsat tidsrum.
§ 21. Hvis jagtretten i
medfør af de hidtil gældende
regler tilkommer en anden
end ejendommens ejer, kan
ejeren kræve jagtretten
afløst ved betaling af et
beløb, der svarer til den
kapitaliserede værdi af
jagtlejen på
afløsningstidspunktet.
Stk. 2.
Hvis indehaveren af
jagtretten ikke vil
anerkende afløsningen, skal
vedkommende anlægge sag ved
de almindelige domstole
inden 6 uger fra modtagelsen
af kravet om afløsning. I
modsat fald er afløsningen
bindende fra udløbet af de 6
uger. Sagsanlæg inden for
fristen har opsættende
virkning.
Kapitel
4
Jagtrettens udøvelse
§ 22. Ingen må jage på
en måde, der
1)
udsætter vildtet for unødige
lidelser,
2) skader
personer, husdyr eller
genstande eller udsætter
personer for nærliggende
fare for at blive skadet
eller
3)
medfører haglnedfald på
anden persons bolig, have
eller gårdsplads.
Stk. 2.
Personer under 18 år,
der har gyldigt jagttegn, må
kun udøve jagt i følge med
en person over 18 år, der
også har gyldigt jagttegn.
§ 23. Nedlæggelse eller
ombringelse af vildt må kun
finde sted med skydevåben.
Stk. 2.
Rovfugle og ugler må
ikke anvendes til jagt.
Stk. 3.
Jagt må ikke finde sted
ved anvendelse af levende
lokkedyr.
Stk. 4.
Miljøministeren
fastsætter nærmere regler
om, hvilke typer våben og
ammunition der må anvendes,
herunder regler om salg af
visse typer ammunition og
regler om, at visse typer
ammunition ikke må medtages
på jagt.
Stk. 5.
Miljøministeren kan
fastsætte regler om
anvendelse af hjælpemidler,
lokkemidler og lignende til
jagt, herunder forbud mod at
anvende visse midler.
§ 24. Ved jagt med
glatløbet haglgevær på
ikkeklovbærende vildt på og
fra landarealer og i rør- og
sivbevoksninger skal egnet
apporterende hund
medbringes.
§ 25. Jagt må ikke finde
sted fra motordrevet køretøj
og luftfartøj.
§ 26. Jagt fra
motordrevet fartøj må ikke
finde sted på søer og andre
ferske vande.
§ 27. Miljøministeren
kan fastsætte regler om jagt
på fiskeriterritoriet,
herunder forbyde særlige
jagtformer inden for
bestemte områder.
§ 28. Udfodring af vildt
med jagt for øje må ikke
finde sted. Vildt må ikke
beskydes på jorden eller på
vandet i umiddelbar nærhed
af foderplads.
§ 29. Miljøministeren
kan fastsætte regler om jagt
fra platforme og andre
kunstige skjul, herunder
regler om forbud mod at
medtage jagtvåben på
platforme og i andre
kunstige skjul.
§ 30. Hegn, der tillader
passage af vildt, skal
indrettes således, at
vildtets mulighed for
passage er ens fra begge
sider af hegnet.
Stk. 2.
Undtaget fra reglen i
stk. 1 er
1) hegn,
der er etableret i
forbindelse med
udsætningspladser for vildt,
2) hegn,
der har til formål at hindre
vildtets adgang til
skovkulturer, og
3) hegn
langs veje og jernbaner.
§ 31. Uvedkommende må
ikke færdes med skydevåben
eller fangstredskaber på en
anden persons jagtgrund uden
for de veje og stier, der er
åbne for almindelig færdsel.
I skove er færdsel med
skydevåben eller
fangstredskaber dog kun
tilladt på de offentlige
veje, der fører gennem
skoven.
Stk. 2.
Reglerne i
naturbeskyttelsesloven om
offentlighedens adgang til
naturen giver ikke adgang
til at medbringe skydevåben
eller fangstredskaber.
§ 32. Den
jagtberettigede er beføjet
til selv eller ved sine folk
at anholde enhver, der
overtræder § 13, og føre den
pågældende til politiet.
Samme beføjelse tilkommer
brugeren af arealet, selv om
denne ikke har jagtret.
Brugeren skal underrette den
jagtberettigede om den skete
anholdelse.
Stk. 2.
Den anholdte kan
fratages skydevåben og andre
jagtredskaber samt skudt
eller fanget vildt, som den
pågældende er i besiddelse
af ved anholdelsen. De
nævnte genstande skal straks
afleveres til politiet, der
foranlediger, at der træffes
afgørelse om eventuel
beslaglæggelse.
Kapitel
5
Vildtreservater
§ 33. For at beskytte og
ophjælpe landets
vildtbestande og sikre
raste- og
fødesøgningsområder for
trækkende fugle kan
miljøministeren oprette
vildtreservater på
landjorden, på ferske vande
og på fiskeriterritoriet.
Stk. 2.
Reglerne for et
vildtreservat skal indeholde
bestemmelser om jagt,
færdsel og ophold samt
oplyse om reservatets
beliggenhed.
Stk. 3.
Miljøministeren drager
omsorg for, at reglerne er
offentligt tilgængelige.
Deres ikrafttræden,
hovedindholdet af
bestemmelserne og oplysning
om, hvor de kan fås
udleveret, bekendtgøres i
Statstidende og i et eller
flere af de dagblade, der er
mest udbredt på egnen.
Reglerne sendes til ejerne
og brugerne af de ejendomme,
som de omfatter. Ministeren
lader dem tinglyse på de
pågældende ejendomme.
Stk. 4.
Når der er sket
offentliggørelse efter
stk. 3, skal reglerne
overholdes af alle og
enhver.
§ 34. Miljøministeren
fastsætter erstatning til
ejere og brugere af de
ejendomme, der er omfattet
af et vildtreservat, for det
tab, som oprettelsen af
reservatet påfører dem.
Erstatningen afholdes af
staten.
Stk. 2.
Erstatningsbeløb
forrentes fra datoen for
ministerens afgørelse, og
indtil erstatningen
udbetales, med en årlig
rente, der svarer til
Danmarks Nationalbanks
diskonto.
§ 35. Miljøministerens
afgørelse om erstatning kan
påklages til den
taksationskommission, der er
nævnt i
naturbeskyttelseslovens
§ 46.
Stk. 2.
Klagefristen er 4 uger
fra den dag, afgørelsen er
meddelt. Hvis klagefristen
udløber på en lørdag eller
en helligdag, forlænges
fristen til den følgende
hverdag.
§ 36. Miljøministeren
kan nedlægge et
vildtreservat, når de
omstændigheder, der
begrundede oprettelsen, ikke
længere er til stede.
Nedlæggelse af et reservat
bekendtgøres i Statstidende
og i et eller flere af de
dagblade, der er mest
udbredt på egnen. Ministeren
lader reglerne aflyse af
tingbogen.
Stk. 2.
Hvis nedlæggelse sker
efter begæring fra
ejendommens ejer, kan det
gøres betinget af, at ejeren
betaler et beløb til staten.
Beløbet, som fastsættes af
miljøministeren under
hensyntagen til den gevinst,
der tilføres ejendommen ved
nedlæggelse af
vildtreservatet, kan ikke
overstige den tidligere
tilkendte erstatning.
Reglerne i § 35 finder
tilsvarende anvendelse.
Kapitel
7
Jagttegn
§ 39. Vildt må kun
beskydes af personer, der
har jagttegn. Jagttegn
udstedes af miljøministeren.
Stk. 2.
Jagttegn skal medbringes
under jagt sammen med
fotolegitimation og skal på
forlangende vises til
politiet.
§ 40. Jagttegn, der
giver tilladelse til jagt
med glatløbede skydevåben,
kan udstedes til personer,
som
1) har
fast bopæl i Danmark,
2) er
fyldt 16 år,
3) er i
besiddelse af den nødvendige
synsevne samt i øvrigt af
den fornødne åndelige og
legemlige førlighed,
4) ved en
prøve har godtgjort at have
fornødent kendskab til
almindeligt forekommende
vildtarter, til reglerne om
jagt og vildtforvaltning,
herunder de jagtetiske
principper, samt har vist at
have færdighed i betjeningen
af glatløbede skydevåben og
5) har
fået samtykke hertil fra
justitsministeren.
Stk. 2.
Jagttegn til personer
under 18 år må kun udstedes,
hvis indehaveren af
forældremyndigheden har
givet tilladelse hertil.
Stk. 3.
Jagttegn, der ved en
påtegning desuden giver
tilladelse til jagt med
jagtriffel, kan udstedes til
personer, som ud over at
opfylde betingelserne i
stk. 1 og 2 ved en prøve har
godtgjort at have fornødent
kendskab til og færdighed i
brug af jagtriffel.
Stk. 4.
Miljøministeren
fastsætter nærmere regler om
jagtprøven og riffelprøven.
Der kan herunder fastsættes
regler om udstedelse af
jagttegn til personer, der
ikke har fast bopæl i
Danmark. Miljøministeren
fastsætter endvidere regler
om udstedelse af jagttegn og
om jagttegnets udseende og
indhold.
Stk. 5.
Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om
meddelelse af samtykke efter
stk. 1, nr. 5.
§ 41. Miljøministeren
fastsætter regler om
gyldighedstiden for
jagttegn.
Stk. 2.
Efter udløbet af
gyldighedstiden kan
jagttegnet fornys, hvis
indehaveren stadig opfylder
betingelserne for at
erhverve jagttegn.
Stk. 3.
Fornyelse af jagttegn
kan gøres betinget af, at
den pågældende aflægger ny
jagt- eller riffelprøve.
§ 42. Miljøministeren
kan inddrage et jagttegn,
hvis det skønnes, at den
pågældende ikke længere
opfylder betingelserne efter
§ 40, stk. 1, nr. 3, for at
erhverve jagttegn.
Stk. 2.
Generhvervelse af
jagttegn, der er inddraget
efter stk. 1, kan gøres
betinget af, at den
pågældende aflægger ny jagt-
eller riffelprøve. Det samme
gælder, hvis retten til at
have eller erhverve jagttegn
er frakendt ved dom i medfør
af § 55, stk. 1.
§ 43. Personer, der har
jagttegn, skal årligt
indberette deres
vildtudbytte til
miljøministeren.
Stk. 2.
Miljøministeren
fastsætter nærmere regler om
indholdet af og formen for
indberetningen.
§ 44. Personer, der har
jagttegn, skal være dækket
af en ansvarsforsikring i et
forsikringsselskab, der
lovligt kan udøve
forsikringsvirksomhed her i
landet. Forsikringen skal
dække krav om erstatning og
godtgørelse for skader, der
forvoldes ved skudafgivelse
under jagt.
Stk. 2.
Miljøministeren
fastsætter nærmere regler om
forsikringsordningen.
§ 45. Miljøministeren
opkræver ved udstedelse og
fornyelse af jagttegn en
årlig afgift, hvis størrelse
fastsættes af ministeren.
Samtidig hermed kan
ministeren opkræve den
årlige præmie for den
ansvarsforsikring, der er
nævnt i § 44.
Stk. 2.
Midlerne fra
jagttegnsafgiften anvendes
til hel eller delvis dækning
af udgifterne ved
varetagelse af lovens
formål, herunder til sikring
af vildtet og vildtets
levesteder, tilskud efter
§ 12, oprettelse og drift af
vildtreservater efter § 33
og § 34, konsulentvirksomhed
på jagt- og
vildtforvaltningsområdet
samt vildtbiologisk
forskning og overvågning,
herunder til bygningsmæssige
rammer for vildtbiologisk
forskning og overvågning.
Desuden afholdes udgifter
til lovens administration i
det omfang, de ikke er
dækket af gebyrer efter
§ 53.
Kapitel
8
Administration
§ 46. Miljøministeren
kan i særlige tilfælde gøre
undtagelse fra
bestemmelserne i § 4,
stk. 1, § 8, § 18, stk. 1 og
2, § 19, stk. 2, § 23,
stk. 1 og 3, § 24, § 25,
§ 26, § 28 og § 30, stk. 1.
§ 47. Miljøministeren
påser, at loven og de
regler, der udstedes i
medfør af loven, overholdes.
Stk. 2.
Miljøministeren påser,
at forbud og påbud efter
loven efterkommes, og at
vilkår, der er fastsat i
tilladelser, overholdes.
Stk. 3.
Miljøministeren skal
foranledige et ulovligt
forhold lovliggjort,
medmindre forholdet har
underordnet betydning.
§ 48. Det påhviler den
til enhver tid værende ejer
eller bruger af en ejendom
at berigtige et ulovligt
forhold.
Stk. 2.
Miljøministeren kan for
ejerens regning lade et
påbud om at berigtige et
ulovligt forhold tinglyse på
ejendommen. Når forholdet er
berigtiget, skal ministeren
lade påbudet aflyse af
tingbogen.
Stk. 3.
Når et ved dom meddelt
påbud om at berigtige et
ulovligt forhold ikke
efterkommes rettidigt og
inddrivelse af tvangsbøder
ikke kan antages at føre
til, at påbudet efterkommes,
kan miljøministeren foretage
det nødvendige til
forholdets berigtigelse for
den forpligtedes regning.
§ 49. Miljøministeren
kan bemyndige en under
ministeriet oprettet
statslig myndighed eller
efter forhandling med
vedkommende minister andre
statslige myndigheder til at
udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2.
Miljøministeren kan
bemyndige private
organisationer til at udføre
visse opgaver, der efter
loven og regler udstedt i
medfør af loven påhviler
ministeren.
Stk. 3.
Miljøministeren kan
fastsætte regler om adgangen
til at påklage afgørelser,
der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1 og
2, herunder at afgørelserne
ikke skal kunne påklages.
Stk. 4.
Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om
udøvelsen af de beføjelser,
som en anden statslig
myndighed efter forhandling
med vedkommende minister
bliver bemyndiget til at
udøve efter stk. 1.
Stk. 5.
I regler, der er udstedt
i medfør af § 11, stk. 2 og
3, kan det bestemmes, at
afgørelser i henhold til
reglerne ikke kan påklages.
§ 50. Miljøministeren
eller personer, der af
ministeren er bemyndiget
hertil, har mod behørig
legitimation uden
retskendelse adgang til
offentlige og private
ejendomme for at udøve de
beføjelser, der er tillagt
dem i denne lov eller i
regler udstedt efter loven.
Der skal så vidt muligt ske
forudgående meddelelse til
ejeren eller brugeren.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke
anvendelse på bygninger
eller dele af bygninger, der
udelukkende anvendes til
privat beboelse.
§ 51. Miljøministeren
nedsætter et
vildtforvaltningsråd, der er
rådgivende for ministeren i
spørgsmål om jagt og
vildtforvaltning.
Stk. 2.
Rådets formand udpeges
af miljøministeren.
Stk. 3.
Rådets medlemmer udpeges
af miljøministeren efter
indstilling fra de nærmeste
interesserede
organisationer.
Stk. 4.
Miljøministeren
fastsætter en
forretningsorden for rådet.
§ 52. Regeringen kan
indgå overenskomster med
fremmede stater om fælles
foranstaltninger til
opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2.
Miljøministeren
fastsætter regler til
opfyldelse af internationale
overenskomster, der indgås i
henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Miljøministeren kan
fastsætte regler, der er
nødvendige for anvendelsen
her i landet af De
Europæiske Fællesskabers
forordninger vedrørende
forhold, der er omfattet af
denne lov.
§ 53. Miljøministeren
kan fastsætte regler om
gebyrer til hel eller delvis
dækning af myndighedernes
omkostninger ved
administrationen af loven,
herunder den administration,
der finder sted i henhold
til bemyndigelse efter § 49,
stk. 2.
Kapitel
9
Straf m.v.
§ 54. Medmindre højere
straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes
med bøde den, der
1)
overtræder § 3, stk. 1, § 4,
stk. 1, § 8, § 9, § 10,
stk. 1, § 13, § 16, stk. 1,
§ 17, § 18, stk. 1, 2 og 6,
2. pkt., § 19, § 22, § 23,
stk. 1-3, § 24, § 25, § 26,
§ 28, § 30, § 31, § 39,
§ 43, stk. 1, § 44, stk. 1,
§ 48, stk. 1, eller § 55,
stk. 3,
2)
modtager eller skaffer sig
selv eller andre del i en
vinding, der er erhvervet
ved forsætlig overtrædelse
af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1,
§ 13 eller regler udstedt i
medfør af § 6, stk. 1,
3) ved
hjælp til transport,
partering, afhændelse eller
på lignende måde medvirker
til at sikre en anden
udbyttet af en forsætlig
overtrædelse af § 3, stk. 1,
§ 4, stk. 1, § 13 eller
regler udstedt i medfør af
§ 6, stk. 1,
4) udøver
jagt i strid med § 18,
stk. 5,
5)
overtræder regler, som efter
§ 33 er fastsat for et
vildtreservat,
6) i strid
med § 11, stk. 1, eller § 50
modvirker adgangen til en
ejendom,
7)
tilsidesætter vilkår, der er
fastsat i en tilladelse
eller godkendelse efter
loven eller efter regler
udstedt i medfør af loven,
eller
8)
undlader at efterkomme
forbud eller påbud, der er
udstedt efter loven eller
efter regler fastsat i
medfør af loven, herunder
påbud om at berigtige et
ulovligt forhold.
Stk. 2.
Straffen kan stige til
hæfte eller fængsel i indtil
2 år, hvis overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved
grov uagtsomhed, og hvis der
ved overtrædelsen er
1) voldt
betydelig skade på de
interesser, som loven
tilsigter at beskytte, jf.
§ 1, stk. 1, eller fremkaldt
fare derfor eller
2) opnået
eller tilsigtet en økonomisk
fordel for den pågældende
selv eller andre.
Stk. 3.
I regler, der udstedes i
medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser
i reglerne eller for
overtrædelse af bestemmelser
i forordninger omfattet af
§ 52, stk. 3. Det kan
endvidere fastsættes, at
straffen kan stige til hæfte
eller fængsel i indtil 2 år
under de omstændigheder, der
er nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 5.
Sker der ikke
konfiskation af udbytte, som
er opnået ved overtrædelsen,
skal der ved udmåling af
bøde, herunder tillægsbøde,
tages hensyn til størrelsen
af en opnået eller tilsigtet
økonomisk fordel, jf.
stk. 2, nr. 2.
Stk. 6.
Jagt, som udøves i strid
med loven eller regler
udstedt i medfør af loven,
straffes, selv om der ikke
ved jagten er fældet eller
fanget noget vildt.
Stk. 7.
Forældelsesfristen for
strafansvaret er 5 år.
Stk. 8.
I sager om overtrædelse
af loven og af regler
udstedt i medfør af loven
kan ransagning ske i
overensstemmelse med
retsplejelovens regler
herom.
§ 55. Ved dom for
forsætlig overtrædelse af de
regler, der er nævnt i § 54,
stk. 1 og 3, kan der ske
frakendelse af retten til at
have eller erhverve
jagttegn, hvis det begåede
forhold giver grund til at
antage, at den pågældende
ikke fremtidig vil udøve
jagt på forsvarlig måde. Det
samme gælder ved dom for
forsætligt under jagt at
have forvoldt skade på anden
person eller fare herfor
samt ved dom for forsætligt
dyrplageri efter
dyreværnslovgivningen.
Stk. 2.
Frakendelse af retten
til jagttegn sker på tid fra
1 til 5 år, regnet fra
endelig dom, eller indtil
videre. Hvis retten er
frakendt indtil videre, kan
sag om fortsat frakendelse
efter 5 års forløb
indbringes for retten efter
reglerne i borgerlig
straffelov § 78, stk. 3. Når
særlige omstændigheder taler
derfor, kan
justitsministeren dog
tillade, at indbringelse for
retten sker, inden
femårsfristen er udløbet.
Stk. 3.
Den, der er frakendt
retten til jagttegn, eller
den, hvis jagttegn er
inddraget i medfør af § 42,
stk. 1, skal aflevere
jagttegnet til politiet.
§ 56. Overtrædelse af
§ 13, § 17, § 19, stk. 1, og
§ 31 påtales kun efter den
forurettedes begæring,
medmindre almene hensyn
kræver påtale.
§ 57. Der er
udpantningsret for gebyrer
efter § 53 og for udgifter,
som miljøministeren har krav
på at få dækket efter § 48,
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Betales de gebyrer og
udgifter, der er nævnt i
stk. 1, ikke rettidigt, kan
der opkræves morarenter på
1,3 pct. i månedlig rente
for hver påbegyndt måned fra
forfaldstidspunktet. Der er
udpantningsret for
tilskrevne renter efter 1.
pkt.
Stk. 3.
Ikke rettidigt betalte
krav efter stk. 1 og renter
efter stk. 2 kan inddrives
ved indeholdelse i løn m.v.
efter reglerne for
inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive krav efter
stk. 1 og renter efter
stk. 2 efter reglerne i
opkrævningsloven.
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
§ 58. Loven træder i
kraft den 1. april 1994.
Stk. 2.
Reglerne i § 18, stk. 1,
2 og 6, 2. pkt., træder dog
først i kraft den 1. april
1997.
Stk. 3.
Reglen i § 18, stk. 7,
træder i kraft den 1.
september 1993.
Stk. 4.
Følgende lovbestemmelser
ophæves:
1) lov om
jagt og vildtforvaltning,
jf. lovbekendtgørelse nr.
801 af 11. december 1987,
2) § 9,
stk. 2, i lov nr. 386 af
6. juni 1992, dyreværnslov.
§ 59. Reglen i § 40,
stk. 3, finder ikke
anvendelse på
jagttegnsindehavere, der ved
lovens ikrafttræden har
erhvervet tilladelse til at
besidde jagtriffel.
§ 60. Regler, der er
udstedt i medfør af den
hidtil gældende lov om jagt
og vildtforvaltning, jf.
§ 58, stk. 4, nr. 1,
forbliver i kraft, indtil de
afløses af regler udstedt
efter denne lov.
Overtrædelse af reglerne
straffes efter de hidtil
gældende regler.
§ 61. Afgørelser efter
den hidtil gældende lov om
jagt og vildtforvaltning,
jf. § 58, stk. 4, nr. 1,
bevarer deres gyldighed,
indtil der efter denne lov
eller efter regler udstedt
efter loven træffes nye
afgørelser. Overtrædelse af
afgørelserne straffes efter
de hidtil gældende regler.
§ 64. Loven gælder ikke
for Færøerne og Grønland.
Lov nr.
12 af 12. januar 1997 om
ændring af lov om jagt og
vildtforvaltning (Jagt på
små arealer), som ændrer
§ 18, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1.
april 1997.
Lov nr.
442 af 9. juni 2004 om
retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og
oplysningspligter, som
ændrer § 50 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 24. Loven træder i
kraft den 1. januar 2005.
Lov nr.
431 af 6. juni 2005 om
ændring af forskellige love
(Forenkling, harmonisering
og objektivering af reglerne
for inddrivelse af gæld til
det offentlige m.v. samt
mulighed for anvendelse af
digitale lønsedler), som
ændrer § 57, indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 85
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. november 2005,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udeladt).
Lov nr.
564 af 24. juni 2005 om
ændring af lov om
beskyttelse af havmiljøet,
lov om vandløb, lov om
sommerhuse og campering m.v.
og forskellige andre love
(Udmøntning af
kommunalreformen i en række
love på natur- og
miljøområdet), som ændrer
§ 54, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2-8.
(Udeladt).
Lov nr.
1571 af 20. december 2006 om
ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om
beskyttelse af havmiljøet og
forskellige andre love
(Ophævelse af adgang til at
overføre
myndighedskompetence til
kommunale fællesskaber og
ændring af
delegationsbestemmelser m.v.
i en række love på natur- og
miljøområdet), som ændrer
§ 49, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. januar 2007,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udeladt).